Sidste nyt

Udgivet den

Den spæde start

Lige siden jeg har kunne huske, har jeg været interesseret i historie, især i min familiens historie. Som barn kan jeg huske hvordan jeg nød at komme på besøg hos min mormor og morfar på Amagerbrogade. Min mormor havde altid de sidste nye ugeblade, og jeg slugte dem råt, imens jeg sad i en lille sofa med et glas portvin. Da jeg var omkring 12 år begyndte jeg at spørge ind til familiens historie og jeg begyndte at skrive alt ned. Flere gange, siden hen, har jeg både fået bekræftet men også afkræftet nogle at historierne.

En af historierne gik ud på, at både min morfar og mormor havde haft en bror der døde som spæd og hed Alf. Den historie passede ikke helt, min morfar’s bror der døde hed Alf men min mormor’s afdøde bror hed Frank.

En anden historie var at min morfar’s bedstefar ikke kunne udtale min mormor’s navn: “Ragnhild” fordi han var svensker, Jeg har sidenhen fundet ud af at bedstefaderen var dansker, så hvorfor han ikke kunne udtale hendes navn står hen i det uvisse. Men bedstemoderen’s første mand var svensk.

Min mormor fortalte også at min oldefar havde en søster der hed Violet. Hende gik der rigtig mange år med at lede efter, men hende har jeg fundet nu.

alt dette har betydet at jeg har fordybet mig i min slægt i over 30 år. Jeg startede på mit første aftenskursus i 1989 – faktisk på dagen hvor jeg blev 23 år.

Vi fik en masse information og teoretisk viden og dernæst aflagde vi først Stadsarkivet i København et besøg, dernæst Landsarkivet på Jagtvej og til sidst Rigsarkivet i København.

Jeg kan stadig huske følelsen af at have fundet min oldefar Michael Nøhr i kirkebogen – det var den første ane jeg fandt.

Efterfølgende brugte jeg mange lørdage fra kl. 09:00 – 16:00 på diverse arkiver i København.

Første gang jeg var på en lokal arkiv var i Løgstør i 1992 og ferier blev brugt i Sverige, nord jylland og andre steder hvor mine aner havde haft deres liv.

Siden kom internettet og der kom flere og flere hjemmesider om slægtsforskning som betød at jeg kunne lave meget hjemmefra.

Jeg har fundet meget og i flere år har jeg fået mere og mere kød på slægten og besøgte mange steder, hvor mange af mine aner har haft deres historie.

Udgivet den

Carl Peter Hørup’ børn

Nogen gange kan samtaler leder til nye opdagelser i ens slægtsforskning.

Jeg sad for nogle uger siden og talte med min morfar’s søster på 98 år og hendes datter. Vi kom rundt om mange familie historier og minder og pludselig kommer vi til at tale om kusine Ina.

Jeg bliver nysgerrig og siger at hun ikke har en kusine der hedder Ina. Faster Inge forklare at det har hun og hun kom samme med hende og hendes mand og børn.

Efter en del snak frem og tilbage finder vi ud af, at det er hendes fars Antons’s kusine Ina, og pludselig er der en masse brikker der falder på plads i det store anetræ og Ina’s familie blev udvidet og gamle billeder giver pludselig mening og får sat navne på.

Men også en trist historie om et barn der var på ferie i Nordjylland faldt ned ad en kældertrappe og på tragisk vis mistede livet – i en alder af 12 år.

Du skal gå til Carl Peter’s familie for at læse den tragiske historie om Tove.

Udgivet den

Faderskabssagen fra 1941

I 1990 fik jeg et lap papir med navnet: Karl Frederik Kruse Nielsen, Helsinge. Det var det eneste jeg havde på den mand som var udlagt til at være min far’s far. Lappen var fra 1941 og håndskriften min farmor’s.

Jeg sendte et brev til CPR registreret med en check stor dkr. 47,00 så jeg kunne få oplysninger om Karl.

Et måned senere kom mit brev retur og jeg kunne se at det havde været igennem 4 forskellige kommuner efterhånden som han flyttede.

Han var endt i Næstved og jeg skrev et brev til ham. Endnu en måned gik hvorefter han ringede til mig.

Vi aftalte at mødes den efterfølgende søndag – årets første sommerdag – og jeg fik en snak med ham, han mente stadig ikke han var far til ham, så der kom ikke mere ud af den sag.

De følgende par år forsøgte jeg at få aktindsigt i sagen, men blev afvist med den begrundelse at der var flere end en der kunne være faderen.

Efterhånden som tiden gik blev lovgivningen ændret og jeg fik dermed 20 år senere adgang til sagen. Så i 2020 besøgte jeg Rigsarkivet med min far og vi kunne nu læse om hele sagen.

Min farmor Agnes’ havde anlagt fadderskabssag, da hun blev gravid. Manden som hun sagde var faderen til barnet var Karl Frederik Kruse Nielsen fra Kværndrup ved Svendborg. Karl var en ven til hendes broder Richardt. Karl nægtede og sagde at det var en anden mand, og ud far faderskabssagen kan jeg en livlig korrespondance mellem politiet, Karl og andre myndigheds personer.

Mødrehjælpen hjalp hende bl.a. med at barnet kom i pleje hos hendes broder Richardt og hustruen Ellen på Amager.

Og efterfølgende boede barnet skiftende hos sin moder og hos sin tante og onkel.

Udgivet den

Blogindlæg og spændende oplysninger

Velkommen til min hjemmeside, som handler om mine slægt og aner.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i mine bedsteforældre, og har lavet et menupunkt for hver af dem. Det kan selvfølgelig være en stor opgave at læse alt igennem, hvis det er noget specifikt man kigge efter.

Jeg er også i gang med at ligge gamle foto på det menupunkt der hedder “Gamle ukendte fotos”. Jeg har nemlig en del gamle billeder, som jeg ikke kan identificere, så hvis nogle kan hjælpe – vil jeg meget gerne på forhånd sige TAK.

Et andet menu punkt er “efterlysninger”, her er der mulighed for at kigge på det der volder mig udfordringer og som jeg er nysgerrig på at komme videre med. Så sidder du inde med nogle oplysninger, vil jeg gerne høre fra dig.

Ude i højre side, kan du læse mine forskellige indlæg, hvor jeg skriver om de oplevelser jeg har haft igennem et langt liv med slægtsforskning.

Du har også mulighed for at høre et interview med min mormor Ragnhild f. Nøhr, et interview jeg lavede i 1997, da hun var 80 år. Min mormor var den af mine bedsteforældre der levede længst, og derfor er det primært igennem hende der har været mulighed for at gøre slægten levende.

Endnu engang velkommen til siden som jeg håber du vil finde interesse i.

Udgivet den

Hørup slægten


Jeg har stadig en masse ubesvaret spørgsmål angående Hørup Slægten. Min tipoldemor Johanne Marie’s far hed Jens Christian Hørup, og da hans far døde i 1837 i København, kom Jens Christian i pleje i Jylland.

Familien han var i pleje hos i 1845, boede i en lille by der hed Hørup og de havde dermed taget navnet Hørup som efternavn. Jeg har haft kontakt til en efterkommer af den slægt, og vi kan ikke finde ud af om Jens Christian var i familie med dem.

Umiddelbart tyder det ikke på det, men det lyder som et utroligt sammentræf at han skulle komme i pleje hos nogle fremmede der også hedder Hørup, så jeg må se om jeg kan løse det mysterium.

Noget andet jeg bakser med er Johanne Marie’s mor Ane fra Kr. Saaby, jeg kan ikke finde hende død nogen steder…..så også her er jeg igang med at lede.

Jeg har dog fundet Ane i live i 1911, så hun er blev gammel.

Udgivet den

Grenå

Jeg ved ganske lidt om min farmor og hendes familie. I år 2013 tog jeg turen til Grenå sammen med min far. Det var nogle intense dage hvor vi bl.a. var på by vandring, besøgte det lokal historiske arkiv, museumsbesøg og familiebesøg.

Da vi var på besøg på den lokale arkiv, spurgte jeg ind til min tipoldefar som hed Skarut til mellemnavn og der var stor glæde hos mig, da der kom nogle foto frem. På et af dem stod der hvem der havde afleveret dem til arkivet samt et telefonnr. Jeg ringede sammen aften til Jens Ove som han hed. Han inviterede min far og jeg til at komme til formiddagskaffe næste dag.

Næste dag skinnede solen fra en skyfri himmel og vi sad i haven og drak kaffe, imens vi fik en snak, Jens Ove fortalte at han havde afleveret alt det han havde fra slægten til den lokale arkiv. Vi fandt ud af at Jens Ove og min farmor var fætre og kusiner og at der var en kusine mere nede på Havnevejen. Efter et dejligt besøg gik vi ned og hilste på kusinen på Havnevejen. Jeg fik også efterfølgende talt i telefon med hende og hun sendte mig nogle foto at mine oldeforældre da de blev gift.

Hun fortalte også om sin bedstefar og bedstemor (mine tipolde-forældre). Bedstemoderen var en sur og tyk kvinde der ikke bemærkede de mange børnebørn der boede i nærheden af hende, men bedstefaderen var en dejligt mand som talte med børnebørnene. Da bedstefaderen døde blev han på begravelses dagen ført fra sit hus og til kirken på en båre og alle børnebørnene gik foran båren og kastede rosenblade. Grethe som kusinen hed fortalte også at da Karl Ferdinand døde (min farmors bror) fik Grethe alt det slik han havde efterladt sig på hospitalet, Grethe var 11 år på det tidspunkt og hun kunne ikke spise det og fik lov til at smide det ud.

Udgivet den

Min svenske tipoldefar

Jeg har igennem de første mange år koncentreret mig om min mormor’s slægt inden jeg en dag startede på min morfar’s slægt.

Jeg havde altid fået at vide at min oldefar Anton Svensson, var født i Sverige. Jeg gik på Københavns Stadsarkiv og fandt ham født i De Classenske Boliger dog med en svensk far og dansk mor. Dejligt endelig at finde ud af at oldefar var født i Danmark og det i stedet for var min tipoldefar der var født i Sverige.

Mit næste skridt – som foregik på en rigtig varm sommerdag, – hvor jeg besøgte Frederiksberg Stadsarkiv for at se om jeg kunne finde ud af noget mere om min svenske tipoldefar.

Jeg fortalte arkivaren navnet på min tipoldefar – Alexander Svenson – og arkivaren tilbød at finde nogle arkivalier frem til dagen efter. Om aften modtog jeg en mail fra ham med få informationer. Nemlig hvor Alexander havde boet i København og Frederiksberg inden han blev gift med min tipoldemor Johanne Marie Hørup. Ligeledes informeret han mig om at Alexander var ankommet fra Boarp i Sverige.

Jeg skyndte mig at skrive i Slægt og Data’s forum, samme aften om der var nogen der kunne slå om i de svensker arkivalier. Næste morgen lå der en besked med informationer om afrejsedato for Alexander og da der er rigtig mange steder i Sverige der hedder Boarp fik jeg bekræftet hvilken län min tipoldefar kom fra.

Tasken blev pakket og bilen startet og så kørte jeg til Sverige. En tur på 3 timer men hvilken oplevelse det var at se hvor Alexander kom fra.