Min tipoldefar, Rasmus Christian Sørensen, blev født den 16. juni 1865 i Fjellerup på Djursland. Her, i Fjellerup Kirke, blev han både døbt og konfirmeret. Hans far bar mellemnavnet Skarut, og dette navn blev af og til også brugt om Rasmus – dog mod hans vilje. Det fortælles, at han ikke brød sig om navnet og helst undlod det.
I 1886 blev Rasmus gift med Ane Caroline Sørensen i Rimsø Kirke. Ane var født den 4. november 1868 på Skaade Mark nær Aarhus. Om hendes liv og baggrund vides desværre ikke meget, det jeg ved er at hendes mor – Kirsti Pälsdatter var af svensk afstamning og den udlagte barnefar var Niels Sørensen.
Rasmus og Ane slog sig i begyndelsen ned i Bredstrup, hvor de boede sammen m ed Rasmus’ brødre – Jens Peter, Carl og Anders. I 1890 valgte familien at flytte til Esbjerg, hvor Rasmus gik på Skipperskolen. Senere bosatte de sig igen på Havnevej i Grenå, først i nr. 207A og senere i nr. 205. Det var i disse hjem, at familien voksede betragteligt – Rasmus og Ane fik ialt 13 børn. Det første barn Søren Rasmus Christian, blev født i 1887, men døde allerede som spæd, kun én måned gammel. Hele 25 år senere kom den yngste datteren Ovine, til verden som det sidste barn i Rækken.
Rasmus og Ane’s mange børn voksede op på Havnevejen i Grenå, og flere af dem blev selv boende i området som voksne. Når Rasmus og Ane var på besøg hos deres børn – blandt andet datteren Johanne Marie – var omgangstonen præget af, at børn skulle ses, men ikke høres. Samtalerne foregik blandt de voksne, og børnene blev der sjældent talt til. Alligevel ved jeg at når bedstefar Rasmus kom alene på besøg, så ændrede tonen sig – han havde en særlig evne til at engagere sig i børnebørnene og talte gerne med dem.
Både Rasmus og Ane var engagerede afholdsfolk. Hver tirsdag deltog de trofast i møderne i afholdsforeningen Ankerstjerne, og mange af deres børn fulgte med og blev en del af det stærke fællesskab, der kendetegnede bevægelsen. I slutningen af 1890’erne var Rasmus sammen med flere at sine brødre, med til at opføre afholdshotellet Ankerstjerne. Det blev et vigtigt samlingspunkt for afholdsbevægelsen i Grenå. Bygningen eksisterer den dag i dag – kendt under navnet Hotel Crone. Ironisk nok fik hotellet spiritusbevilling i 1984, et vidnesbyrd om de skiftende tider og holdninger.
Da Rasmus døde i november 1935 lå han hjemme indtil han skulle begraves, som der var kutyme for dengang.
På dagen for begravelsen blev kisten ført fra hjemme på Havnevej til kirken som lå 2 km væk..
Børnebørnene gik forrest og strøede blomster foran vognen.
Ane døde i 1939 – fire år efter sin mand.
Ligesom sin mand blev hun transporteret fra hjemmet med familien bagefter vognen og op til Grenå Kirke
