Søren’s far hed Rasmus Sørensen Skarut, han blev født i 1785 i Egaa ved Lystrup som søn af Dorteha Pedersdatter og Søren Jørgensen. Han voksede op sammen med sine brødre, der kom til verden i henholdsvis 1779 og 1791. Rasmus’ barndom var typisk for den tid, et bondesamfund præget af hårdt arbejde fra morgen til aften.
I året 1808 blev Rasmus gift med Kirsten Andersdatter i Elsted Kirke. Kirsten var født i 1785 i Tvilum som datter af Anders Hansen og Karen Thomasdatter. Efter brylluppet bosatte Rasmus og Kirsten sig i Steenvad by nær Glesborg, hvor de sstiftede familie og levede resten af deres liv.
Sammen fik de syv børn:
- Søren, født i 1809
- Dorthe, født i 1811. Hun fik senere en datter, petrine, som voksede op hos sine bedsteforældre, Rasmus og Kirsten.
- Anders, født i 1814
- Rasmus, født i 1817
- Karen Marie, født i 1819
- Christiane, født i 1822
- Severine, født i 1824
Rasmus levede et langt liv og døde i 1862 i Steenvad By, hvor han havde tilbragt størstedelen af sit voksne liv. Hans liv og efterkommere blev en del af det østjyske landsbysamfunds historie, og Familien Skarut var dybt forankret i det østjyske landskab, og børnene voksede op med de værdier og den livsform, som var karakteristisk for tiden – med kirkegang, markarbejde og fattigdom.
Rasmus levede i enkestand i 12 år inden han døde i 1862.
Rasmus’ forældre Søren Jørgensen og Dorthea Pedersdatter kom begge fra Elsted. Desværre lærte Rasmus ikke sin far at kende, for Søren døde i 1787, da Rasmus var 2 år gammel.