Sophie Augusta Madsdatter Møller blev født i 1784 i Bredgade i Roskilde og døbt i Roskilde Domkirke af forældrene Mads Madsen Møller og Kirsten Olsdatter.
Mads var skoflikker og stadstambour, han blev sandsynligvis gift med Kirsten Olsdatter og de bosatte sig i Bredgade i Roskilde.
Jeg har efterfølgende fundet dem i folketællingen i 1801 hvor de er registreret ved Hestemarkedet udenfor Røde Port.
Jeg har ikke fået forsket så meget i denne gren af familien, jeg har dog fundet ud af at Mads og Kirsten første barn var Sophie og at de efterfølgende fik børnene: Peter Christian f. 1786 – Anne Marie f. 1791 – Karl Frederich f. 1796 og Eva Johanne f. 1796.
Sophie blev som overskriften siger gift med Otto Didrik Jensen fra Bjæverskov. De blev gift i Gevninge Kirke i 1804, og bosatte sig ved Herslev i Roskilde hvor Otto var skytte på Bognæs. De fik adskillige børn imens de boede i Herslev. I folketællingen fra 1834 kan jeg se de er flyttede til Sønderby og Otto er blevet skytte og skovfoged i Østskoven, de er boende i skovfogedhuset.
Jens Ottosen f. 1804
Christian Ludvig Ottosen f. 1806
Ane Margrethe f. 1808
Frederich f. 1811 i Herslev – han bliver gift med Karen Christensendatter i Sønderby i 1843 og de får datteren Sofie Augusta i 1845. Frederich døde i 1889 og Karen i 1890 i Sønderby
Pouline Sophie f. 1816 i Herslev, hun bliver som 29-årige gift med Anders Frandsen i Selsø Kirke og de får efterfølgende børnene: Sofie Augusta f. 1845 – Karen Marie f. 1847 – Sofie Augusta f. 1850 – Frands f. 1854. Pouline dør i 1861 og bliver begravet på Selsø Kirkegård.
Trine f. 1817 bliver min 2 x tipoldemor
Mariane Kirstine f. 1819 i Herslev
Martin f. 1822 han bliver gift med Birthe Hansdatter i Selsø Kirke de får børnene Sofie Augusta f. 1846 – Otto Didrik f. 1851 – Anna Kirstine f. 1853. Martin bliver skytte og skovfoged ligesom sin far og dør i 1885.
Agathe Johanne f. 1824 hun bliver gift med Thomas Christensen og får børnene Otto Jensen Thomsen f. 1844- Jens Peter f. 1843 – Christen f. 1856
Sophie Augusta dør i 1843 og Otto er boende hos sønnen Martin som også overtager erhvervet som skovfoged da Otto dør i 1867.