Min mormor Ragnhild f. Nøhr fra Løgstør

Min mormor Ragnhild Nøhr blev født i september 1917 i Løgstør. Igennem min barndom fortalte hun meget om sin barndom når jeg interesseret spurgte.

Min mormor gik i skole i Løgstør 3 gange om ugen og hun kom altid hjem til frokost der som regel bestod af rester fra aftensmaden dagen før. Var der en frikadelle og kartofler blev de hakket i små stykker og lagt i sovsen, som hele familien så delte. Det bedste min mormor vidste var når hun skulle besøge sin bedsteforældre i Aggersund, de var hjertelige og varme noget der ikke var meget af i barndomshjemmet.

I begyndelsen af 1930’erne blev hun sendt til København. Hendes lærer’s bror manglede en ung pige i huset og hendes forældre bestemte så at det skulle hun. I samme periode blev hendes forældre skilt. Min oldefar blev boende i byen med de tre yngste børn og min oldemor flyttede til København.

Hvis du går til menu punktet Michael og Dorthea så beskriver jeg hendes liv under side fire.