Mette Marie Mikkelsen blev født i 1901 i St. Sjørup. Hun fik sit første uægte barn – Jens Mikkelsen – i 1923 og to år efter i 1925 fik hun datteren Elly Beth Mikkelsen ligeledes med en ukendt mand. Mette Marie valgte at Jens skulle vokse op hos sine bedsteforældrene i St. Sjørup. Jeg kan se at Elly boede hos sine bedsteforældre ved folketællingen i 1925, men i folketællinger fra 1930 og 1940 bor hun hos sin moster Mette Kirstine og hendes familie.
I 1929 bliver Mette Marie gift med Jens Andersen. Mette Marie er på det tidspunkt 28 år og Jens er 47 år og har været gift før, første gang med Nielsine Marie Nielsen som døde i 1910 – de fik børnene Niels Peter Andersen f. 1905 – Jens Kristian Lyby Andersen f. 1906 – Gustaf Adolf Andersen f. 1907 og Karl Verner Ferdinand Andersen f. 1909. Året efter i 1911 blev Jens atter gift nu med Helene Pedersen, de blev senere skilt og Jens giftede sig så i marts måned 1929 med Mette Marie.
Efter Jens’ forskellige ægteskaber blev han i marts 1929 gift med Mette Marie og de bliver boende på hans gård, hvor de får børnene Dagny Andersen født i marts 1929 og sønnen Kaj Andersen født i 1934. Kaj bliver i 1962 gift med Gunhild Olesen i Sønderbæk Kirke ved Randers.
20 år senere – i 1949 bliver Mette Marie og Jens skilt – 10 år efter i 1959 dør Jens og han ligger begravet på Fårup Kirkegård. Mette Marie flyttede i kort periode til Amager i 1950’erne og derefter tilbage til Randers.
