Carl Vilhelm og Agnes Alvilda – mine tipoldeforældre og deres børn

Rosaura Ruth Hildegaard Jensen eller Ruth som hun blev kaldt i familien blev født d. 4. februar 1891.

Hun havde netop haft sin 7 års fødselsdag da hendes mor døde. Efterfølgende boede hun på forskellige adresser i København med sin far. I andre perioder når Carl var på herberg for hjemløse boede hun hos sine ældre søskende.

Et par uger efter sin 18-årige fødselsdag i 1909 fødte hun datteren Paula Elna Margit Jensen. Paula’s far er ukendt ifølge kirkebøgerne men ifølge Politiets Registerblade er hun gift med Poul Emil Johansen. Jeg har kigget lidt på ham og jeg har fundet ud af, at Poul Emil fra 1911 til 1916 var indsat i Horsens Statsfængsel. Da Paula blev døbt var Poul’s forældre faddere sammen med deres anden søn Svend Ejner.

Jeg har sidenhen fundet ud af, at Ruth og hendes datter Paula, efter fødslen flyttede ind på et kvindehjem i Læssøegande, da hun ikke havde noget sted at bo, for på det tidspunkt havde Poul fået fire års fængsel for tyveri. Ifølge fængsel journalen boede han ved anholdelsen hjemme hos sine forældre med sin forlovede Ruth som var gravid, men de nåede aldrig at blive gift.

Poul Emil Johansen – han blev efterfølgende gift med Ingeborg Henriette Hansen. Poul Emil døde i 1961 – 76 år gammel.
Ruth

Ruth blev i 1915 gift med Kaj Ivan Hansen og han adopteret efterfølgende Paula.

I 1920 fik Ruth og Kaj datteren Tove Kirsten, Ruth og Kaj blev efterfølgende skilt 10 år efter kan jeg se udfra en folketælling, men i den næste folketælling bor de atter sammen. Ruth døde omkring 1971 i København.

Tove blev gift som 21-årige i 1941 med Per Arnold de fik sønnen Ole inden de blev skilt. og gift påny med Carl Nielsen Hopp Holm i 1953, de fik året efter datteren Marianne.

Per Arnold Hanson, han døde i en alder af 53 år i Rhodesia
Tove Kirsten Hansen

Kai og Ruth’s datter Paula blev gift i 1932 i Bethlehems Kirke med Poul Grumminsgaard.