Kirsten Eskildsdatter blev født i Fjerritslev d. 23. november 1816. Hun fik sit første barn en søn som 27-årige med en gift husmand som hed Michel Christensen. Han vedkendte sig fadderskabet og sønnen Anders Peter fik efternavnet Michelsen da han blev døbt d. 6. februar 1845.
Kirsten fik stadig som ugift – datteren Caroline Eskildsen i 1849 hun døde efterfølgende 6 måneder efter fødslen. Den udlagte far var en tjenestekarl der tjenende på Fjerritslev Kro.
Kirsten boede hos sine forældre med børnene indtil hun som 37-årige fandt lykken og blev gift d. 19. november 1854 i Fjerritslev Kirke med den 25 – årige Niels Peter Larsen Nørgaard.
To måneder efter brylluppet fik de datteren Caroline Nielsen f. 29. januar 1855 og d. 20. august 1857 fik de datteren Else Marie Nielsen som blev min tipoldemor.
Niels Peter og Kirsten bosatte sig på deres ældre dage ved Aagaard Skov ved Kollerup og da datteren Else Marie blev gift kom de til at sidde i aftægt hos hende og hendes mand.
Kirsten og Niels Peter døde i henholdsvis 1897 og i 1898.
På de næste sider vil jeg skrive om Kirsten søn Anders Peter og deres datter Caroline